Spisebord

Et spisebord kan være mange ting. De fleste tænker sikkert på det store, flotte spisebord til stuen eller spisestuen. Det kan også bare være et lille spisebord i køkkenet, som I kan bruge til hverdag. For oftest er spisebordet i stuen reserveret til gæster og til de aktiviteter, hvor der er behov for god bordplads. Det gør spisebordet til at multimøbel, der tjener mange formål og hos Woodstyle kan du få lige præcist det spisebord, du har brug for.
Hos Woodstyle finder du næsten majestætiske spiseborde, i størrelser der passer til enten spisestuen, stuen eller til jeres køkken. Vi bygger nemlig alle vores spiseborde selv af træ fra nøje udvalgte egetræer. Der er tale om et plankebord, som er nogle af de mest populære spiseborde, der findes, fordi de virker solide og har deres helt egen stil.
For ikke to plankeborde er helt ens. Hvert enkelt bord har sine helt egne, unikke mønstre og forløb i træet. De kommer på grund af årringene og træets vækst og kan næsten altid ses eller fornemmes, uanset om spisebordet står i naturlook eller er blevet behandlet, så det har fået en lidt mørkere patina.

 

Spisebord

Spisebord i høj håndværksmæssig kvalitet

Bestiller du et spisebord fra Woodstyle, får du et spisebord i et rustikt, nordisk design. Hvor rustikt bordet skal være, bestemmer du selv, ligesom du kan vælge mellem helt lyst, næsten ubehandlet træ eller en efterbehandling, der giver spisebordet en mørkere farve.
Kanterne kan du vælge at få pænt afslebne og lige eller du kan vælge den rå, naturlige og skæve kant, der forløber sådan, som naturen har skabt træet. Det giver et ekstra naturligt og mere unikt udtryk til hvert eneste bord.
Vi tilpasser hvert eneste bord nøje til dine ønsker og lader os også tit inspirere af træets forløb og beskaffenhed. Det giver en helt unik løsning på dit nye spisebord – hver gang.

Spisebordet som et statement

Med et spisebord fra Woodstyle sender du et statement til venner og familie om, at du går op i kvalitet, i godt design og ordentlige materialer. Bordpladen er skåret ud af kraftige planker, der oftest er lige så brede som den træstamme, de er skåret ud af.
Samlingerne mellem plankerne kan gøres mere eller mindre tydelige. Men helt forsvinder de aldrig. Det gør oplevelsen mere naturlig og naturtro i forhold til andre, masseproducerede spiseborde. Med et Woodstyle spisebord rykker naturen indenfor – og det kan både ses og mærkes.
Det er rustikke og solide borde, der er beregnet til at blive brugt. De kommer i fuld længde, så her er ikke noget med hollandsk udtræk eller andre finurligheder.

Vælg de ben der passer til dit spisebord

Til hvert eneste spisebord af egeplanker, som vi producerer, kan du vælge mellem forskellige former for ben. Her er både til at få ben i træ og ben i smedejern. Uanset hvad du vælger, er det solide ben, der kan bære både vægten af bordpladen og det, du sætter oven på bordet – også hvis en af jer skulle driste sig til springe op og begynde at danse på bordet.
Benene kan placeres på mange forskellige måder. Meget populært er det at placere benene inde under bordet, så de ikke kommer til at være i vejen for dem, der skal sidde rundt om bordet. Du kan naturligvis også få dem placeret helt traditionelt i bordets hjørner, ligesom vi har forskellige smarte måder at montere vores støbejernsben på spisebordet.
Vælg den størrelse spisebord, der passer til jer
Bare fordi at der er tale om et spisebord i ægte naturmaterialer, behøver det ikke betyde, at du kun kan få det i store størrelser til brug i en stor spisestue. Vi leverer alle vores spiseborde på mål. Så er der kun plads til et lille spisebord i køkkenet, stuen eller spisestuen, kan vi sagtens levere det.
Vi kan levere spiseborde helt ned til små to-personers borde. For udover spiseborde og specialopgaver, leverer vi nemlig også cafeborde. Så hos os er intet bord for lille, lige som vi kan levere endog meget store og lange borde. Du bestemmer!

Tørt egetræ du ikke får problemer med

Når du køber et spisebord fra Woodstyle, får du ikke problemer med, at det står og slår sig eller står og revner eller forskyder sig i samlingerne.
Alle vores spiseborde produceres af såkaldt møbeltørt træ. Det vil sige træ med en vandprocent på omkring 7-8 %. Det er træ, der er godkendt til indendørs brug og fordi vi kun anvender egetræ, får du heller ikke problemer med udtræk fra træet – sådan som man godt kan opleve det med spiseborde og andre møbler i fyrretræ.

Alle vores spiseborde produceres præcist til dig

Ikke to spiseborde som forlader vores værksted er ens. Det sørger de naturlige materialer for. Her er ikke noget laminat med fortrykte årringe. Hvert eneste bord er helt unikt.
Det betyder også, at vi ikke har en webshop, hvor du kan gå ind og bestille et færdigt bord. Alle bestillinger er individuelle og produceres lige præcis sådan, som du vil have det.
Det sker i dialog med dig – en dialog der starter her på vores bestillingsside, hvor du kan bestille et uforpligtende tilbud på lige præcis det spisebord, du drømmer om.
Skriv dit navn, din mail eller dit telefonnummer og vælg hvilken møbeltype, du er interesseret i.
Beskriv så det spisebord, du ønsker dig. Angiv hvilken størrelse, hvilken slags bordplade og hvilken type ben, du ønsker på spisebordet.
Kunne du tænke dig et spisebord, der er så tæt på de rå planker som muligt, eller har du særlige ønsker til bordpladens finish, farven, årenes forløb, samlingerne mellem plankerne eller til om bordkanten skal være lige og afrundet eller forløbe som naturen har skabt planken? Så skriv dem i besked-feltet! Så snart vi får din henvendelse, går vi på jagt efter lige præcis de egeplanker, der lever op til dine ønsker.
Har du brug for en tættere dialog med os, inden du bestiller. Så giv os et ring eller send os en mail. De bedste spiseborde fra vores hånd, er blevet skabt i tæt dialog med vores kunder – og jo mere vi ved om dine ønsker, jo bedre kan vi løse opgaven.
Så kontakt os allerede i dag og lad os indlede dialogen om dit nye spisebord.